Borreliose - En potentielt alvorlig sygdom

/Borreliose – En potentielt alvorlig sygdom
Anbefalede produkter

Følgende produkter anbefales mod flåter:

Behandling af borreliose

Jo tidligere borreliose diagnotiseres og behandles, jo større er sandsynligheden for helbredelse af sygdommen.

Diagnosen for det røde udslæt Erythema Chronicum Migrans, som i de fleste tilfælde også er diagnosen for sygdommen Borreliose, baseres normalt alene på observation på klinikken, eftersom en blodprøve for antistoffer mod Borrelia-bakterien kun er positiv i færre end halvdelen af tilfældene. Dog er det langt fra alle, som får eller opdager et udslæt på huden. Derfor konstateres sygdommen ofte først i Borreliosens stadium II.

Efter diagnosen af Borreliose behandles sygdommen med antibiotika. Dog skal det ikke udelukkes, at enkelte får antibiotikabehandling selv ved mistanke om Borreliose.

Borreliosens stadier

Udviklingen af borreliose kan inddeles i 3 stadier:

  • Diagnotisering
  • Udbredelse
  • Vedvarenhed

De første 2 stadier af borreliose betegnes som tidlige faser af Borrelia- infektion, mens vedvarende sygdom kan betragtes som den senere del af Borrelia-infektionen. Stadie 3 (dvs. vedvarende sygdom) kan indtræde allerede inden for det første år – ikke mange år senere.

Borreliose udvikler sig således:

Borrelia-infektionen starter med et skovflåbid. Biddet er så svagt, at mange ikke husker eller opdager at være blevet bidt. Mange mærker ikke flåtbidet, da det især er nymferne på 1-2 mm, der spreder sygdommen. Desuden har skovflåtens spyt en bedøvende effekt.

Borreliose: Stadium I

Røde udslet på kroppen (Erythema Migrans)

Udslettet kan variere både i udseende og form. Som oftest ses Erythema Migrans (“rødme, der flytter sig”) som en blårød ring omkring bidestedet. Udslettet minder om svampeinfektionen ringorm og er rødest i kanten, mens det bleger af i midten. Erythema Migrans kan forekomme overalt på kroppen, men ses ofte på dele af kropen, hvor huden er fugtig og tynd – f.eks. armhule og knæhase. Læsionerne fra Erythema Migrans kan være lige fra 5 cm til 1 meter i diameter.

Da Borrelia-bakterierne er forskelligartede, er symptomerne ligeledes varierende. Selv uden udslet kan man være smittet med Borrelia. Derfor findes der intet enkeltstående almengyldigt billede. Her er dog et billede af, hvordan den mest almindelig manifestation af Erythema Migrans, som mest af alt ligner en skydeskive med et “bullseye”. Få uger til flere måneder efter infektionens begyndelse er overgangen til sygdommens stadium II muligt.

Borreliose: Stadium II

2. fase af Borrelia kan opdeles i henholdsvis neurologiske, artritiske, lymfocytiske og kardiologiske symptomer:

Neuro-borreliose:

· Lymfocytær meningoradiculitis – Dette såkaldte Bannwarth´s syndrom er karakteriseret af alvorlig (radikulær) nerverodssmerte forårsaget af nervebetændelse (neuritis).

· Nerve-lammelser i kraniet – Disse nervelammelser i ansigtet er nok borreliosens mest almindelige neurologiske manifestation. Lammelsen varer mindre end 2 måneder og kan endda ophøre allerede inden for den første uge.

· Meningitis – Symptomerne kan være milde eller alvorlige og udtrykker sig i form af hovedpine, lysskyhed (fotofobi) og/eller stiv nakke. Alvorligheden af denne meningitis er mindre end den mere almindelige bakterielle meningitis.

Neuro-borreliose: · Sporadisk (inflatorisk) ledegigt – Denne ledegigt starter som oftest som en løbende proces, hvor smerter i slimsække, sener og led (polyartikulær proces) i løbet af 1-2 dage afløses af ømhed i et enkelte led såsom knæ, ankel og håndled (monoartikulær proces).

Den første oplevelse af sporadisk ledegigt sker normalt inden for 6 måneder efter hudlæsionerne. Uden lægehjælp varer den sporadiske leddegigt ca. 1 uge.
Størstedelen af borreliose-ramte bliver ramt af ledegigten yderligere 3 gange inden for intervaller af ca. 3 måneder. I modsætning til første gang, hvor leddegigten indtræffer, vil den tilbagevendende ledegigt desuden sandsynligvis involvere flere led end ét led.
Med tiden aftager styrken og hyppigheden af den tilbagevendende ledegigt og involverer færre led. Selv uden behandling påhører den tilbagevendende ledegigt normalt over en periode af 10 år.

Lymfocytiske symtomer: · Borrelia Lymfocytom – Et blårødt knudeagtigt lymfocytisk infiltrat i huden fremtræder typisk på øreflippen. Dette sker normalt i sygdommens 2. stadie. Disse symptomer findes kun i Europa.

Kardiologiske symptomer: · Betændelse i hjertet (Myokarditis eller Perikarditis) – Dette manifesteres oftes ved feber og besvimelse i form af mangel af blod til hjernen (synkope), da elektriske impulser fra forkamrene til hjertekamrene gennem atrio-ventrikulærknuden (AV-knuden) enten hæmmes eller helt blokeres. Dette kaldes en AV-blok. Graden af AV-blokken varierer, således at symptomerne kan være uregelmæssige og derved tilbagevendende. AV-blokken varer sjældent længere end én uge, og anvendelse af en midlertidig pacemaker er yderst sjældent nødvendig.

Først flere år efter blodmidebiddet kan manifestationerne af stadium III være udpræget.

Borreliose: Stadium III

Kronisk Neuroborreliose:

· Kroniske nerveskader (neuropati) – Kronisk prikkende, snurrende føleforstyrrelse på legemsoverfladen i en bestemt nerves udbredelsesområde (kronisk paræstesi) samt i mindre omfang udstrålende smerter i en nerverods forsyningsområde (radikulære smerter).

· Kronisk meningoencephalitis – Abnormalitet i humør, hukommelse og søvn kan forekomme. Symptomer kan variere fra milde til alvorlige. Der kan udvikles alvorlige symptomer i form af ataksi, spastisk parese og kognitive dysfunktioner.

· Kronisk ledegigt – Ca. 10% af patienter med borreliose kan udvikle en kronisk ledegigt, der typisk pådrages i knæet. Selvom den kroniske ledegigt kan vare ved i adskillige år, udvikles den sjældent så slemt, at leddene ødelægges helt

· Fibromyalgi og kronisk træthed – Symptomer forenelig med fibromyalgi og kronisk træthedssyndrom udvikles i patienter som har haft en entydig borreliose; selv efter korrekt behandling. Der synes dog ikke at eksistere et biologisk forhold mellem disse symptomer og borreliose.

· Tørre områder (atrofiske områder) – kan udvikle sig i overfladen af strækkemusklerne på lemmerne (ekstremiteterne). Huden bliver tynd og gennemskinnelig med tab af underhudsfedt og karene fremstår meget tydelige. Acrodermatitis Chronica Atrophicans (ACA) og er den hyppigste form for kronisk borreliose. Geografisk begrænser disse symptomer sig til det europæiske kontinent.

Anbefalede produkter

Følgende produkter anbefales mod flåter: