Alt om den lille skovflåt
Anbefalede produkter

Følgende produkter anbefales mod flåter:

Hvad er en skovflåt?

En skovflåt er en mide, der lever i de danske skove. Den lille skovflåt er aktiv fra april til oktober, men har sin højsæson fra juni til august. Er man først blevet bidt af en skovflåt, er der en sandsynlighed for, at bakterien borrelia overføres. Er man angrebet af Borrelia, kan sygdommen borreliose opstå, og det er derfor vigtigt, at man omhyggeligt kontrollerer at man ikke har en skovflåt siddende efter en tur i skoven.

Her på siden kan du læse mere om:

  • Borrelia – Om bakterien Borrelia hos skovflåten.
  • Borreliose – Om skovflåter og sygdommen Borreliose

Hun-skovflåt

Et forstørret billede af hun-skovflåt, der kendetegnes ved et nakkeskjold og en rødlig bagkrop.

Undersøgelser viser at der er ufatteligt mange faktorer der indvirker på, om man bliver bidt af en skovflåt eller ej. Forskerne mener at det er et samspil mellem blodtype, svedmængde samt kropstemperatur der afgør, hvor udsatte mennesker er overfor biddet fra en skovflåt.
Eksempelvis kan man tage ti orienteringsløbere:

en ud af ti bliver bidt 10-100 gange på et år.
to ud af ti bliver aldrig bidt.
syv ud af ti bliver bidt 1-10 årligt.

Skovflåter - generelt

Normalt opfattes og omtales en skovflåt som en tæge, hvilket er fejlagtigt, da der er tale om en blodsugende mide – ikke et insekt. En skovflåt har 8 ben, hvorimod en tæge har 6 ben. Mens en skovflåt kan forveksles med en meget lille edderkop, ligner tægen snarere en bille.
En skovflåt (Ixodes ricinus) er en relativt stor mide, da de fleste af verdens utallige arter af mider er mikroskopiske dyr.

En skovflåt kan øge sin vægt op til 100 gange efter at have suget blod.

Vægten hos en skovflåt kan ændre sig fra ca. 3 mg til 300 mg.
Selvom det ikke almindeligvis ikke er synligt for et menneskeøje, har en skovflåt derfor enorme hudfolder, som kan folde sig så meget ud, at den kan mangedoble sin størrelse.

Samtidig vokser huden også, når miden udvikler sig fra larve til voksen.

Normalt kan en skovflåt vokse fra et par millimeter helt op til ca.1 cm, hvilket i så fald vil være en hun, da det næsten altid kun er hunnen, der suger blod. Desuden er hunnens karakteristika en rødlig bagkrop og et nakkeskjold, mens hannen genkendes ved et skjold, der dækker hele kroppen.

Livscyklussen hos en skovflåt

En skovflåt gennemlever 4 stadier i sit liv:

ægstadiet

Den voksne skovflåt lægger op til 6000 æg, hvorefter hun dør. æggene ligger skjult i høj vegetation såsom krat og langt græs. Efter ca. 2 uger udklækkes larverne.

Larvestadiet

De små larver ligger i græsset på lur efter mus og andre små gnavere. Som larve sidder den lille skovflåt og suger blod i op til 3 dage, hvorefter den giver slip og lader sig falde ned i vegetation. I løbet af det næste år gennemlever larven forvandlingen til nymfe.

Nymfestadiet

I løbet af denne eller følgende sommer udvikler nymfen sig til en voksen skovflåt. Et kendetegn for en skovflåt i nymfestadiet er, at nymfen blot har 3 ben. Desuden udvikler nymfen køn. Kønsfordelingen er ligelig fordelt. Som nymfe suger – den stadig unge – skovflåt blod fra værten i op til 5 dage. Desuden findes der 20 gange så mange skovflåter på nymfestadiet som der findes voksne skovflåter, så det er langt fra alle nymfer, der suger tilstrækkeligt blod til at kunne overleve og videreudvikle sig til voksenstadiet.

Voksenstadiet

Som voksen suger en skovflåt blod i 10 dage af gangen. Den voksne skovflåt lever især af blod fra større dyr såsom hjorte. Det er kun hunnen, der suger blod. Når en hun-skovflåt suger blod på et dyr eller menneske, befrugtes hun af en han-skovflåt i nærheden. Det følgende forår ligger hun-flåten æg og livscyklussen ender.

Øvrige sygdomme hos den danske skovflåt

Det bør tilføjes, at forskningen omkring skovflåter hidtil har været begrænset. Dels fordi man igennem tiden har haft en tendens til, at negligere biddet fra en skovflåt og de sygdomme den kan bære på, men også fordi sygdommene er forskellige fra land til land. Dette gør det sværre at anvende og viderebygge andre forskeres resultater, især fordi resultaterne ikke nødvendigvis har nogle sammenfald – udover Borrelia.

Skovflåter er kendt for at kunne overføre bakterien Borrelia som kan medføre sygdommen Borreliose. Men skovflåter kan faktisk overføre en række andre sygdomme. I Danmark er de 2 kendte: TBE og Ehrliciose.

TBE

(Tick Borne Encephalitis) er en virus og havde indtil for ganske nyligt kun været observeret på Bornholm. TBE har meget forskellig indvirkning på mennesker. Hos nogle kan det overhovedet ikke mærkes at man er smittet, hvor det hos andre kan føles som en almindelig influenza. I værste tilfælde (ca. 1/3 af tilfældende!) rammes centralnervesystemet og lammelser samt motorik- og talebesvær kan forekomme permanent. I særlige tilfælde kan TBE være dødeligt.

Ehrliciose

Ehrliciose er en bakteriel sygdom, hvor de hvide blodlegemer (en del af kroppens forsvar) angribes. Ehrliciose blev opdaget hos skovflåten for ganske kort tid siden. Sygdommen minder meget om influenza, og er som udgangspunkt ikke farlig. For ydergrupperne (småbørn, ældre samt folk med særligt nedsat immunforsvar) kan sygdommen dog være farlig.

Skovflåt og risiko

Man bør ikke lade sig skræmme af den lille skovflåt eller af naturen som sådan. Konsekvenserne ved nogle af de sygdomme en skovflåt kan overføre, kan være skræmmende, men det bør ikke afholde nogen fra at færdes i naturen.

Den gennemsnitlige dansker opholder sig årligt 65 timer i skoven. I mange andre lande, er dette timetal langt højere, og farerne i naturen langt større. I den danske natur er antallet af skovflåter 15 doblet de sidste 20 år, men antallet er procentuelt stadig langt lavere end i mange andre lande – især i syden.

Anbefalede produkter

Følgende produkter anbefales mod flåter: