Borrelia og Borreliose

/Borrelia og Borreliose

Om Borrelia og Borreliose

Borrelia

Borrelia er navnet på en gruppe bakterier der findes i skovflåters spyt. Borrelia-bakterierne kan smitte mennesker med en sygdom kaldet Borreliose. Derfor er de 3 ting; skovflåter, Borrelia og Borreliose kædet uløseligt sammen.
Borreliose er en sygdom der kan meget alvorlige konsekvenser for et menneske, og man bør derfor være påpasselig og tage skovflåtbid alvorligt.

Her på siden kan du læse mere om:

  • Borrelia generelt Om de forskellige Borrelia-bakterier, Borrelias historie etc.

Borrelia generelt

Borrelia tilhører en gruppe af relativt store bakterier kaldet spirokæter, hvis udseende nærmest er spiralformet. Denne gruppe af spirokæte bakterier blev opkaldt efter den kendte bakterolog Amédée Borrel (1867-1937).

I 1930'erne blev sygdommens smittekilde associeret med skovflåten, men først i 1970'erne blev Borrelia-symptomer (Borreliose) officielt anerkendt i USA, da der var et udbrud i området omkring landsbyen Lyme i delstaten Connecticut. Derfor er Borrelia ofte betegnet under Lyme-Borrelia eller Lyme Disease i den engelsk-sprogede del af verden.
Selvom symptomerne har været beskrevet i europæisk literatur siden slutningen af 1800-tallet, blev årsagen til borreliose først bevist 100 år senere, da det i 1982 lykkedes den schweiziske zoolog Willy Burgdorfer at isolere Borrelia fra en skovflåtart.

Der findes hundredevis af Borrelia-arter. Men kun 4 arter af Borrelia vides med sikkerhed at kunne forårsage Borrelia hos mennesker. Disse såkaldte humanpatogene Borrelia-bakterier er:

  Borrelia burgdorferi – denne Borrelia-art er en bevægelig gramnegativ spiralformet bakterie med flageller. I literaturen refereres der til Borrelia Burgdorferi i såvel streng som bred forstand:

   Borrelia burgdorferi sensu stricto (i streng forstand) – denne betegnelse henviser til den type af Borrelia Burgdorferi, som Willy Burgdorferi isolerede fra en skovflåtart i 1982. Generelt forekommer Borrelia Burgdorferi oftere i Nordamerika end i Europa. Forekomsten af Borrelia artrit er generelt væsentlig højere i USA end i Europa.

   Borrelia burgdorferi sensu lato (i bred forstand) – denne betegnelse refererer til andre typer af Borrelia Burgdorferi, der udelukkende lever i Europa og Asien. Til de humanpatogene Borrelia-bakterier under Borrelia burgdorferi i bred forstand hører Borrelia Afzelii, Borrelia Garinii og Borrelia Japonica.

   Borrelia Afzelii – denne Borrelia-art er opkaldt efter den svenske dermatolog Alfred Afzelius, som var den første, der beskrev erythema chronicum migrans. Borrelia Afzelii synes overvejende at give hudmanifestationer såsom erythema migrans (EM) og acrodermatitis chronica atrophicans (ACA).

   Borrelia Garinii – Borrelia garinii forårsager overvejende neuroborreliose forudgået af et kortere varende erythema migrans.

   Borrelia Japonica – Borrelia japonica er indtil videre kun er isoleret i Japan.

Selvom disse 4 Borrelia-arter kan fremkalde alle kliniske variationer af Borreliose er Borrelia afzelii oftest associeret dermatoborreliose i form af Erythema Migrans og Acrodermatitis Chronica Atrophicans, mens Borrelia garinii hyppigst påvises hos patienter med neuroborreliose.
En yderligere general tendens er, at Borrelia artrit er mere udbredt i USA end i Europa grundet en større forekomst af Borrelia Burgdorferi sensu stricto på det nordamerikanske kontinent. Borrelia-symptomerne omfatter et klinisk billede af variende sygdomstilstande inden for områderne dermatologi, neurologi, reumatologi og kardiologi.

Det er desuden vigtigt at være opmærksom på, at ovenstående flåtbårne Borrelia-infektioner ikke nødvendigvis forekommer enkeltvis. Borrelia-infektioner (borreliose) kan meget vel være en blanding af flere typer af Borrelia (Borrelia Burgdorferi sunsu lato), hvilket skaber et komplekst sygdomsbillede. Derfor kan det ikke fremhæves nok, at én undersøgelse IKKE kan påvise alle typer. Det er dermed ikke sikkert, at Borrelia-infektion (borreliose) diagnosticeres. Selv ved diagnose af borreliose kan én undersøgelse ikke konstatere en blandingsinfektion.

Ud fra denne logik kan såvel formodet som diagnosticeret borreliose hermed føre til behandlingssvigt. Intet enkelt antibiotikum er virksomt mod alle typer af Borrelia-bakterier.

blank
Borrelia-infektion

Borrelia-infektion i armen på en mand

Hvordan overføres Borrelia til mennesker og dyr?

Idet skovflåten suger blod, opstår der temeraturændringer i dens tarm, hvorved de spirokæte Borrelia-bakterier aktiveres til at vandre til skovflåtens spytkirtel. Det er således igennem spyttet, at overførsel af Borrelia finder sted. Spyttet indeholder ixodin – et stof som forhindrer, at blodet størkner (koagulerer). Desuden virker skovflåtens spyt bedøvende, så ofte opdager man ikke skovflåtbiddet.

Ikke nok med, at man ikke mærker skovflåtbid – skovflåter er oven i købet meget små og derfor svære at få øje på – især i nymfe-stadiet. Derfor får Borrelia-bakterien ofte frit spil og alverdens tid til uhindret at forlade skovflåten og inficere sin nye vært som f.eks. rådyr, hunde og mennesker. Som hovedregel siges det, at skovflåten skal fjernes inden for 24 timer for at undgå risiko for Borrelia-infektion (se hvordan man fjerner en skovflåt)
Den blodsugende skovflåt kan blive siddende på sit bytte i op til 2 uger. Af den grund får Borrelia-infektion ofte lov til at udvikle sig i det skjulte og manifestere sig i form af den ubehagelige sygdom Borreliose.

Borrelia-infektion (Borreliose)

Udviklingen af Borrelia-sygdommen (borreliose) kan inddeles i 3 stadier:

De første 2 stadier af borreliose betegnes som tidlige faser af Borrelia- infektion, mens vedvarende sygdom kan betragtes som den senere del af Borrelia-infektionen. Stadie 3 (dvs. vedvarende sygdom) kan indtræde allerede inden for det første år – ikke mange år senere.

Borreliose udvikler sig således:

Borrelia-infektionen starter med et skovflåbid. Biddet er så svagt, at mange ikke husker eller opdager at være blevet bidt. Mange mærker ikke flåtbidet, da det især er nymferne på 1-2 mm, der spreder sygdommen. Desuden har skovflåtens spyt en bedøvende effekt.

Borreliose: Stadium I

Røde udslet på kroppen (Erythema Migrans)

Udslettet kan variere både i udseende og form. Som oftest ses Erythema Migrans (“rødme, der flytter sig”) som en blårød ring omkring bidestedet. Udslettet minder om svampeinfektionen ringorm og er rødest i kanten, mens det bleger af i midten. Erythema Migrans kan forekomme overalt på kroppen, men ses ofte på dele af kropen, hvor huden er fugtig og tynd – f.eks. armhule og knæhase. Læsionerne fra Erythema Migrans kan være lige fra 5 cm til 1 meter i diameter.

Da Borrelia-bakterierne er forskelligartede, er symptomerne ligeledes varierende. Selv uden udslet kan man være smittet med Borrelia. Derfor findes der intet enkeltstående almengyldigt billede. Her er dog et billede af, hvordan den mest almindelig manifestation af Erythema Migrans, som mest af alt ligner en skydeskive med et “bullseye”. Få uger til flere måneder efter infektionens begyndelse er overgangen til sygdommens stadium II muligt.

Borreliose: Stadium II

2. fase af Borrelia kan opdeles i henholdsvis neurologiske, artritiske, lymfocytiske og kardiologiske symptomer:

Neuro-borreliose:

· Lymfocytær meningoradiculitis – Dette såkaldte Bannwarth´s syndrom er karakteriseret af alvorlig (radikulær) nerverodssmerte forårsaget af nervebetændelse (neuritis).

· Nerve-lammelser i kraniet – Disse nervelammelser i ansigtet er nok borreliosens mest almindelige neurologiske manifestation. Lammelsen varer mindre end 2 måneder og kan endda ophøre allerede inden for den første uge.

· Meningitis – Symptomerne kan være milde eller alvorlige og udtrykker sig i form af hovedpine, lysskyhed (fotofobi) og/eller stiv nakke. Alvorligheden af denne meningitis er mindre end den mere almindelige bakterielle meningitis.

Neuro-borreliose: · Sporadisk (inflatorisk) ledegigt – Denne ledegigt starter som oftest som en løbende proces, hvor smerter i slimsække, sener og led (polyartikulær proces) i løbet af 1-2 dage afløses af ømhed i et enkelte led såsom knæ, ankel og håndled (monoartikulær proces).

Den første oplevelse af sporadisk ledegigt sker normalt inden for 6 måneder efter hudlæsionerne. Uden lægehjælp varer den sporadiske leddegigt ca. 1 uge.
Størstedelen af borreliose-ramte bliver ramt af ledegigten yderligere 3 gange inden for intervaller af ca. 3 måneder. I modsætning til første gang, hvor leddegigten indtræffer, vil den tilbagevendende ledegigt desuden sandsynligvis involvere flere led end ét led.
Med tiden aftager styrken og hyppigheden af den tilbagevendende ledegigt og involverer færre led. Selv uden behandling påhører den tilbagevendende ledegigt normalt over en periode af 10 år.

Lymfocytiske symtomer: · Borrelia Lymfocytom – Et blårødt knudeagtigt lymfocytisk infiltrat i huden fremtræder typisk på øreflippen. Dette sker normalt i sygdommens 2. stadie. Disse symptomer findes kun i Europa.

Kardiologiske symptomer: · Betændelse i hjertet (Myokarditis eller Perikarditis) – Dette manifesteres oftes ved feber og besvimelse i form af mangel af blod til hjernen (synkope), da elektriske impulser fra forkamrene til hjertekamrene gennem atrio-ventrikulærknuden (AV-knuden) enten hæmmes eller helt blokeres. Dette kaldes en AV-blok. Graden af AV-blokken varierer, således at symptomerne kan være uregelmæssige og derved tilbagevendende. AV-blokken varer sjældent længere end én uge, og anvendelse af en midlertidig pacemaker er yderst sjældent nødvendig.

Først flere år efter blodmidebiddet kan manifestationerne af stadium III være udpræget.

Borreliose: Stadium III

Kronisk Neuroborreliose:

· Kroniske nerveskader (neuropati) – Kronisk prikkende, snurrende føleforstyrrelse på legemsoverfladen i en bestemt nerves udbredelsesområde (kronisk paræstesi) samt i mindre omfang udstrålende smerter i en nerverods forsyningsområde (radikulære smerter).

· Kronisk meningoencephalitis – Abnormalitet i humør, hukommelse og søvn kan forekomme. Symptomer kan variere fra milde til alvorlige. Der kan udvikles alvorlige symptomer i form af ataksi, spastisk parese og kognitive dysfunktioner.

· Kronisk ledegigt – Ca. 10% af patienter med borreliose kan udvikle en kronisk ledegigt, der typisk pådrages i knæet. Selvom den kroniske ledegigt kan vare ved i adskillige år, udvikles den sjældent så slemt, at leddene ødelægges helt

· Fibromyalgi og kronisk træthed – Symptomer forenelig med fibromyalgi og kronisk træthedssyndrom udvikles i patienter som har haft en entydig borreliose; selv efter korrekt behandling. Der synes dog ikke at eksistere et biologisk forhold mellem disse symptomer og borreliose.

· Tørre områder (atrofiske områder) – kan udvikle sig i overfladen af strækkemusklerne på lemmerne (ekstremiteterne). Huden bliver tynd og gennemskinnelig med tab af underhudsfedt og karene fremstår meget tydelige. Acrodermatitis Chronica Atrophicans (ACA) og er den hyppigste form for kronisk borreliose. Geografisk begrænser disse symptomer sig til det europæiske kontinent.