Skovflåt
Borrelia-Borreliose
Om den lille skovflåt
Skovflåt
En skovflåt er en mide, der lever i de danske skove. Den lille skovflåt er aktiv fra april til oktober, men har sin højsæson fra juni til august.
Er man først blevet bidt af en skovflåt, er der en sandsynlighed for, at bakterien Borrelia overføres. Er man angrebet af Borrelia, kan sygdommen (Borreliose) opstå, og det er derfor vigtigt, at man omhyggeligt kontrollerer at man ikke har en skovflåt siddende efter en tur i skoven.
Her på siden kan du læse mere om:
-
· Skovflåt - generelt - Om livscyklus, anatomi, habitat etc. hos en skovflåt.
· Sådan undgår man skovflåtbid - Undgå skovflåtbid når du færdes i naturen.
· Sådan fjernes en skovflåt - Vær påpasselig når du skal fjerne en skovflåt.
· Om Borrelia - Om skovflåt og bakterien Borrelia.
· Om Borreliose - Om skovflåt og sygdommen Borreliose.
· Om behandling af Borreliose - Om behandling af sygdommen Borreliose.
· Livscyklussen hos en skovflåt - Hvor længe lever skovflåter?
· Øvrige sygdomme hos den danske skovflåt - Om TBE og Ehrliciose
· Skovflåt og risiko - Bør man bekymre sig om en lille skovflåt?
Et forstørret billede af hun-skovflåt, der kendetegnes ved et nakkeskjold og en rødlig bagkrop.
Undersøgelser viser at der er ufatteligt mange faktorer der indvirker på, om man bliver bidt af en skovflåt eller ej. Forskerne mener at det er et samspil mellem blodtype, svedmængde samt kropstemperatur der afgør, hvor udsatte mennesker er overfor biddet fra en skovflåt.
Eksempelvis kan man tage ti orienteringsløbere:
- en ud af ti bliver bidt 10-100 gange på et år.
- to ud af ti bliver aldrig bidt.
- syv ud af ti bliver bidt 1-10 årligt.
Skovflåt - generelt
Normalt opfattes og omtales en skovflåt som en tæge, hvilket er fejlagtigt, da der er tale om en blodsugende mide - ikke et insekt. En skovflåt har 8 ben, hvorimod en tæge har 6 ben. Mens en skovflåt kan forveksles med en meget lille edderkop, ligner tægen snarere en bille.
En skovflåt (Ixodes ricinus) er en relativt stor mide, da de fleste af verdens utallige arter af mider er mikroskopiske dyr.
En skovflåt kan øge sin vægt op til 100 gange efter at have suget blod.
Vægten hos en skovflåt kan ændre sig fra ca. 3 mg til 300 mg.
Selvom det ikke almindeligvis ikke er synligt for et menneskeøje, har en skovflåt derfor enorme hudfolder, som kan folde sig så meget ud, at den kan mangedoble sin størrelse.
Samtidig vokser huden også, når miden udvikler sig fra larve til voksen.
Vægten hos en skovflåt kan ændre sig fra ca. 3 mg til 300 mg.
Selvom det ikke almindeligvis ikke er synligt for et menneskeøje, har en skovflåt derfor enorme hudfolder, som kan folde sig så meget ud, at den kan mangedoble sin størrelse.
Samtidig vokser huden også, når miden udvikler sig fra larve til voksen.
Normalt kan en skovflåt vokse fra et par millimeter helt op til ca.1 cm, hvilket i så fald vil være en hun, da det næsten altid kun er hunnen, der suger blod. Desuden er hunnens karakteristika en rødlig bagkrop og et nakkeskjold, mens hannen genkendes ved et skjold, der dækker hele kroppen.
Hvordan overfører en skovflåt Borrelia?
Allerede som larve inficeres den mikroskopiske skovflåt med mikroorganismer, da larven suger blod fra inficerede mus og rotter.
Skovflåter smittes således af sygdomsfremkaldende bakterier såsom spirokæter, der via blodet fra værten i første omgang ender i tarmsækken og senere finder vej over i spytkirtlerne hos den - nu - inficerede skovflåt.
Når flåten bider sit næste bytte, finder bakterien vej til flåtens næste vært, uden at den blodsugende skovflåt selv angrebes af bakterien.
Eftersom en skovflåt i reglen bliver siddende i op til 2 uger, har bakterien al tid i verden til at inficere sin nye vært. I tilfælde af infektion af spirokæte bakterier (Borrelia Burgdorferi) risikerer man at blive ramt af den ubehagelige sygdom Borreliose. Borrelia findes i ca. 15-20 % af bestanden af skovflåter i Danmark. Dvs. at ca. hver 5. skovflåt er inficeret.
Livscyklussen hos en skovflåt
En skovflåt gennemlever 4 stadier i sit liv:
-
· ægstadiet - Den voksne skovflåt lægger op til 6000 æg, hvorefter hun dør. æggene ligger skjult i høj vegetation såsom krat og langt græs. Efter ca. 2 uger udklækkes larverne.
· Larvestadiet - De små larver ligger i græsset på lur efter mus og andre små gnavere. Som larve sidder den lille skovflåt og suger blod i op til 3 dage, hvorefter den giver slip og lader sig falde ned i vegetation. I løbet af det næste år gennemlever larven forvandlingen til nymfe.
· Nymfestadiet - I løbet af denne eller følgende sommer udvikler nymfen sig til en voksen skovflåt. Et kendetegn for en skovflåt i nymfestadiet er, at nymfen blot har 3 ben. Desuden udvikler nymfen køn. Kønsfordelingen er ligelig fordelt. Som nymfe suger - den stadig unge - skovflåt blod fra værten i op til 5 dage. Desuden findes der 20 gange så mange skovflåter på nymfestadiet som der findes voksne skovflåter, så det er langt fra alle nymfer, der suger tilstrækkeligt blod til at kunne overleve og videreudvikle sig til voksenstadiet.
· Voksenstadiet - Som voksen suger en skovflåt blod i 10 dage af gangen. Den voksne skovflåt lever især af blod fra større dyr såsom hjorte. Det er kun hunnen, der suger blod. Når en hun-skovflåt suger blod på et dyr eller menneske, befrugtes hun af en han-skovflåt i nærheden. Det følgende forår ligger hun-flåten æg og livscyklussen ender
For at kunne gennemgå et stadie er livsbetingelsen for en skovflåt ganske enkelt indtagelsen af blod.
En skovflåt kan sidde op til 2 uger på et dyr eller menneske, hvor den ubemærket kan suge blod. Imens skovflåten suger blod fra sin vært vokser den fra få millimeter til op mod én centimeter.
Det gælder altid, at såsnart en skovflåt er mæt, forlader den bidestedet og gemmer sig igen i vegetationen.
En skovflåt kan sidde op til 2 uger på et dyr eller menneske, hvor den ubemærket kan suge blod. Imens skovflåten suger blod fra sin vært vokser den fra få millimeter til op mod én centimeter.
Det gælder altid, at såsnart en skovflåt er mæt, forlader den bidestedet og gemmer sig igen i vegetationen.
Skovflåter i forskellige livsstadier
En skovflåt vil altid søge hen imod varme og fugtige steder på byttet såsom nakke, lyske, knæhase eller bag øret. Det er således også derfor, at denne mide altid sidder på lur i varmt og fugtigt vejr på et græsstrå med forbenene strakt ud parat til at springe over på sit bytte.
Da klimaet i Danmark kun er gunstigt for en skovflåt fra april til oktober måned, er det i denne periode, hvor man for alvor skal passe på at blive bidt af en skovflåt. Fra juni til august er skovflåter i særdeleshed aktive.
Da de danske græsmarker pløjes normalt hver 2-3 år, og da en skovflåts livscyklus er 3 år, er det sjældent, at der går mere end én livscyklus, før marken bliver pløjet om.
I troperne har man ikke sædskifte af jorden, hvilket gør, at skovflåter uhæmmet kan formere sig i en sådan fart, at der kan forefindes op til 6 generationer om året. Især taget i betragtning af, at halvdelen af skovflåterne er frugtbare (dvs. hunner) og kan lægge op til 6000 æg, kan denne usædvanligt høje formeringsevne føre til kolossale problemer lokalt. Derfor er skovflåter et væsentligt mindre problem i Danmark end f.eks. i troperne. Desuden kan arter af skovflåter i troperne blive 3-4 gange større end den danske skovflåt.
Øvrige sygdomme hos den danske skovflåt
Skovflåter er kendt for at kunne overføre bakterien Borrelia som kan medføre sygdommen Borreliose. Men skovflåter kan faktisk overføre en række andre sygdomme. I Danmark er de 2 kendte: TBE og Ehrliciose.
TBE (Tick Borne Encephalitis) er en virus og havde indtil for ganske nyligt kun været observeret på Bornholm. TBE har meget forskellig indvirkning på mennesker. Hos nogle kan det overhovedet ikke mærkes at man er smittet, hvor det hos andre kan føles som en almindelig influenza. I værste tilfælde (ca. 1/3 af tilfældende!) rammes centralnervesystemet og lammelser samt motorik- og talebesvær kan forekomme permanent. I særlige tilfælde kan TBE være dødeligt.
Ehrliciose er en bakteriel sygdom, hvor de hvide blodlegemer (en del af kroppens forsvar) angribes. Ehrliciose blev opdaget hos skovflåten for ganske kort tid siden. Sygdommen minder meget om influenza, og er som udgangspunkt ikke farlig. For ydergrupperne (småbørn, ældre samt folk med særligt nedsat immunforsvar) kan sygdommen dog være farlig.
Det bør tilføjes, at forskningen omkring skovflåter hidtil har været begrænset. Dels fordi man igennem tiden har haft en tendens til, at negligere biddet fra en skovflåt og de sygdomme den kan bære på, men også fordi sygdommene er forskellige fra land til land. Dette gør det sværre at anvende og viderebygge andre forskeres resultater, især fordi resultaterne ikke nødvendigvis har nogle sammenfald - udover Borrelia.
Skovflåt og risiko
Man bør ikke lade sig skræmme af den lille skovflåt eller af naturen som sådan. Konsekvenserne ved nogle af de sygdomme en skovflåt kan overføre, kan være skræmmende, men det bør ikke afholde nogen fra at færdes i naturen.
Den gennemsnitlige dansker opholder sig årligt 65 timer i skoven. I mange andre lande, er dette timetal langt højere, og farerne i naturen langt større. I den danske natur er antallet af skovflåter 15 doblet de sidste 20 år, men antallet er procentuelt stadig langt lavere end i mange andre lande - især i syden.